Gørslev Centralskole blev bygget i 1963. Den fungerer stadig som skole. Skolen dækker 0. til 6. årgang.
Anekdote fra 1960’erne:
” En dag i 2.kl. var jeg faldet i skolegården og havde slået hovedet lige ned i skolegårdens asfalt – hele den ene side af ansigtet var ét stort sår. Jeg havde for første gang i mit liv været inde på lærerværelset for at få renset såret og fået svidende jod duppet på såret, fy for pokker. Da næste time startede, skulle vi have regning med lærer R.. I hans timer skulle vi altid stå op og bede ”Fader vor” og synge en salme, det tog vel mindst et kvarter. Den dag blev jeg svimmel og rakte hånden op for at spørge, om jeg måtte sætte mig ned – det måtte jeg ikke!”